Netto Vemmelev

Projektet med kundevognshuse til Netto i Vemmelev omfatter to vognhuse i galvaniseret stål efter Netto´s egetkoncept.

Kundevognshuset er udført som en konstruktion i firkantrør, med tag i galvaniseret stålplade.

Kundevognshuse model Netto

Netto i Dronningmølle

For vores kunde har vi leveret et Netto Kundevognshus i Dronningmølle.

Modellen er magen til udgaven i Vemmelev og vi har i samme ombæring leveret pullerter, U-bøjler til handicapskilte og cykelstativer.

Butikken er nyopført og har da billederne er taget endnu ikke haft sin åbningsdag, da de selvfølgelig gerne ville have alle tingene på plads inden åbning.

Kundevognshuse model Netto

Kundevognshus til Netto i Risskov

Kundevognshus og andet tilbehør til parkeringspladsen og butikken

Til Netto's butik i Risskov har vi leveret en lang række tilbehør.

Ordren tog udgangspunkt i et nyt vognhus og her kunne vi i den forbindelse tilbyde samtidig at levere pullerter, cykelstativer, containerinddækning, inddækning ved låger, fendere, rørbøjler til beskyttelse af vinduespartier, rustfri vinduesplader, handicapskilte, parkeringsskilte,inddækninger af stikkontakter og afløbsrør og inddækning af kølerum.

Dele du burde overveje at få tilbud på, når du skal bruge et kundevognshus.

Pullerter

Ved pullerter skulle de bruge U-bøjle pullerter eller bøjlepullerter som de også bare kaldes. De bruges til at støbe ned ved lygtepæle, hegn og lignende, til at sikre imod påkørsler og skader på butikkens materialer.

Cykelstativer

Vi har leveret og monteret 2 cykelstativer hvor der på hvert cykelstativ er plads til 8 cykler. Her er der fri mulighed for at bestemme hvor mange cykler stativet skal kunne holde. Der er ligeledes flere modeller, heriblandt udgaver hvor de ligger på jorden og er boltet fast. Til denne butik og som oftest den mest populære er udgaven til nedstøbning. En anden løsning kunne være udgaven der monteres i murværket.

Containerskjul

Containerinddækningen fungerer som et containerskjul og giver butikken et sted at sætte deres containere, så de ikke er til fri afbenyttelse af uvedkommende. Inddækningen er lavet af en galvaniseret ramme med perforerede plader(hulplader) som fyld.

Fendere

Fenderne i butikken bliver brugt til at beskytte mod påkørsler på svagt butiksinventar, hvor flere daglige slag fra hjul på kundevogne o.l.med tiden kan skabe både grimt, men også ødelagt inventar.

Rørbøjler

Rørbøjlerne bliver brugt til at beskytte de store vinduespartier mod de biler og andet der parkerer på parkeringspladsen foran butikkens vinduer. Der skal ikke megen fart på før en påkørsel kan lave skade på vinduesrammen eller glasset.

Rustfri vinduesplader

De rustfri vinduesplader laver en pæn afslutning og er nemme at vedligeholde. De er klippet og bukket efter mål og kan bestilles i flere forskellige tykkelser.

Parkeringsskilte, handicap og tidsbegrænsninger

Handicapskiltene og parkeringsskiltene er med refleksfolie og det gør dem bl.a. ekstra synlige om aftenen, når bilernes lygter reflekterer i skiltet.

Kundevognshuse model Netto