Stor indendørs trappe med specialudskårne vanger lavet for TV2 Østjylland.
Trappens vange er skåret med henblik på dette minimalistiske og rene finish, hvor det giver en følelse af at det trappen er skåret ud af et stykke og ikke to vanger og en masse trin.
Det hele er blevet sortlakeret og står flot til omgivelserne.
For en kunde bosiddende tæt på Hadsten har vi produceret trappen som også ses på billedet.Kunden har efter billedet er blevet taget lagt samme type fliser i som også ligger i hans entre og i kældertrappen. Simpelthen for at videreføre den stil.
Trappen er efter endt produktion blevet sendt til lakering og er blevet lakeret hvid. Efter hjemkomst fra lakeringsstedet er der aftalt montagetidspunkt og den er herefterblevet monteret hos kunden.
Vi har ligeledes lavet et gelænder som skærmer af for hullet ned til kældertrappen. Der er dog stadig fri adgang til trappen.
Denne trappe er med én vange som ligger centralt i konstruktionen. Trappen skal efter lakering have monteret 40mm trappetrin i træ.
Løsningen med én vange er meget pladsbesparende og kan bruges i rum hvor man ønsker tilgang til f.eks. en hems, et loftrum eller bare en overetage og rummet ikke indbyder til en stor og pladskrævende trappe.
Der er selvfølgelig også den mulighed at du som kunde bare ikke ønsker en stor trappe og godt kan lide det simple udtryk som denne trappe skaber omkring sig.