Rustfrit stål er ikke bare rustfrit stål.
Der findes forskellige typer, men alle har den fællesnævner at deres hovedindhold er jern (deraf stål).Næste forudsætning er at alle indeholder 10-12% krom (Cr), eller endda et højere niveau.Det rustfrie stål kan udover disse to grundstoffer (Cr) og (Fe) tilsættes der også forskellige typer legeringer.
Dette gøres for at forbedre mekaniske og/eller de korrosionsmæssige* egenskaber.
Da man i 1912 skabte den lavest legeredestålkvalitet(f.eks. EN1.4003)indenfor rustfri stål, med kun 10,5% krom, gik der kun et år før tyskernefandt på at tilføje(tillegere) nikkel, med henblik på at styrke de mekaniske egenskaber.
Der gik så yderligere 7 år før man kom frem tilsætte et grundstof kaldet molybdæn (Mo), det viste at selv ved små mængdergav det yderst positive resultater. Derved havde man i 1920 øget korrosionsbestandigheden gevaldigt.
Der var nu syrefaste ståltyper.
De 5 hovedgrupper de kan inddeles i, hedder som følgende:
Når vi ser nærmere på austenitisk, rustfrit stål kommer vi ikke udenomudtrykkene 18/8(18% krom(Cr) og ca. 8% nikkel(Ni))og syrefast.Disse hører til gruppen med austenitisk, rustfrit stål. Det er en af de mest brugte ståltyper.Man kan kende stålet ved det høje indhold af krom(Cr) og nikkel(Ni)og oftest også molybdæn(Mo). Stålet har et lavt niveau af kulstof(C).
Det er normalt umagnetisk, men bliver det udsat for kolddeformation kan det blive lettere magnetisk.Austenitisk, er en blød type stål. Det gør det særdeles velegnet til plastisk formgivning.Nogle vil betegne det som tyggegummistål, set i forhold til de 4 andre typer stål. Det er derfor det er velegnet til at lavestore industritanke, men også mindre ting såsom dørhåndtag.
Til forskel fra Austenitisk indeholder martensitisk meget kulstof(C), lavt nikkel(Ni) og sjældent molybdæn(Mo).Kan hærdes og ses ofte som foretrukne ståltype ved kvalitets-knive og kirurigske instrumenter.Det kan dog ikke svejses eller formgives, når det først er hærdet. Det er pga det ved høj varmebehandling, mister sin hærdning.Martensitterne er pga lavt krom-indhold og højt kulstof-indhold ikke ret stærkt når det kommer til korrosionsbestandighed,dette ses ofte når du har haft dine dyre køkkenknive i opvaskemaskinen.
Ferritisk stål har et lavt indhold af nikkel(Ni), Molybdæn(Mo) og kulstof(C). Kan ikke hærdes, og minder lidt om austenitiske stål.Dog ikke noget man kan beskrive som "tyggegummi" som med austenitisk stål. Det er dog noget billigere, og bruges ofte når formbarhedenikke er så afgørende for projektet.
Er en blanding af ferrit og austenit, en blanding består af cirka 50/50. Niveauerne er som følgende:højt krom-indhold(Cr), medium Nikkel(Ni), som regel Molybdæn(Mo) og lavt kulstof-indhold(C).
Duplex er noget stærkere, end både ferrit og austenit. Dette gør at man kan bruge det til større bygningsværker.Da man kan reducere godstykkelsen. Det er dog noget mere besværligt at arbejde i mekanisk.
En blanding af martensitisk og austenitisk stål. Indeholder kobber(Cu), og har udover dettypisk 15-17% krom(Cr), 4-8% Nikkel(Ni), lavt Molybdæn-indhold(Mo).Det er en type højstyrkestål, der bliver brugt til blandt andet rustfri kædeled og golfkøller.Men er ellers ikke en meget anvendt ståltype. Men ser man det brugt, er det oftest "15-5 PH" og "17-4 PH".
* Utilsigtet nedbrydning, her omtales stål. Derfor snakker vi om evnen til at modstå rustangreb
